Opfylder dødssyg superfans store drøm
Dolly Parton inviterede Alzheimers og Parkinsons-ramte Jackie Carroll på besøg i Dollywood
For Jackie Carroll, der er ramt af både Alzheimers og Parkinsons, og som er indlagt på et 'CoxHealth at Home' hospice i staten Missouri, er en gigantisk drøm netop gået i opfyldelse.
Hun har netop mødt sit store idol Dolly Parton.
Så det på Facebook
Dolly Parton blev bekendt med sin superfan via et opslag på Facebook, hvor CoxHealth beskrev Jackie Carrolls store kærlighed til hende.
Det fik stjernen til at invitere Jackie Carroll og hendes medicinske team til sin forlystelsespark 'Dollywood' i Pigeon Forge, Tennessee, hvor hun selv tog imod. Blandt andet med gaver.
Den ultimative oplevelse
Og ifølge Jackie Carrolls familie var det nærmest den ultimative oplevelse for hende.
- Jackie har elsket Dolly, siden hun var en lille pige. Hendes soveværelse er Dolly-tema, hun har foregivet telefonsamtaler med Dolly, og hun synger stolt Dollys sange. Dette var en oplevelse for livet for Jackie ! Tak til alle, der har gjort dette muligt, lyder det derfra i en erklæring.
Kilde: TMX