-Oprah ville betale mig

Britney Spears går til angreb på både journalister og familie i opslag på YouTube

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske sangstjerne Britney Spears har søndag lagt en gevaldig svada - eller sviner - ud på YouTube.

Her beretter hun om det misbrug fra familiens side, hun angiveligt blev udsat for, da hun var sat under administration.

Britney afslører også, at talkshowværten  Oprah Winfrey tilbød hende 'en større sum penge' for et interview, hvor hun afslører alt.

Det er ikke sobert

- Jeg får ingenting ud af at dele alt det. Jeg har fået interview-tilbud fra Oprah og en masse andre for masser af penge. Men det er vanvittigt. 

- Jeg vil ikke have noget med det at gøre. Det har for mig intet at gøre med et sobert sid-ned interview, fastslår Britney Spears i opslaget på YouTube.

Britney Spears har søndag lagt en gevaldig svada - eller sviner - ud på YouTube.
Britney Spears har søndag lagt en gevaldig svada - eller sviner - ud på YouTube.

Mandag er indslaget muligvis fjernet igen, for det har ikke været muligt at finde det på YouTube.

Den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey.
Den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey.

Jeg blev tvunget

I indslaget skælder den forgyldte sangfugl atter ud på sin familie. Ifølge Spears tvang familien hende ind på en psykiatrisk institution.

- Hvis du ikke gør, hvad vi siger, så skal vi nok vise dig, hvem der bestemmer, sagde familien angiveligt til hende.

Britney Spears fastslår også, at hun er mere vred på moderen end på hendes far. Det skyldes, at moderen aldrig forsvarede sin datter og bare gemte sig.

Powered by Labrador CMS