Optaget i 'Hall of Fame': Nu er han død

Spillede over 300 kampe for Glasgow Rangers og vandt flere titler

Glasgow Rangers i blåt har haft mange hårde kampe mod Celtic i grønt og hvidt. I 12 år var Alistair “Ally” Dawson en vigtig brik for Rangers. Nu er han død 65 år gammel.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skotske Glasgow Rangers har mistet én af sine tidligere helte.

Alistair “Ally” Dawson er død. Han blev 63 år.

Det skriver Glasgow Rangers på sin hjemmeside.

Mange kampe

Dawson kom til Rangers i 1975 som 16-årig.

Han spillede de næste 12 år i klubben, hvor han nåede at optræde i 315 kampe.

I flere år var Dawson kaptajn for holdet, og han vandt flere titler med den skotske traditionsklub.

Blandt dem seks pokaltitler.

Lang kamp mod sygdom

Det var Dawsons familie, der annoncerede hans død.

Her fremgik det, at "Ally" havde kæmpet mod sygdom i længere tid.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores elskede Ally Dawson er død efter en lang kamp med sygdom, skriver de ifølge Sky Sports.

Dawson spillede også fem landskampe for Skotland i løbet af sin professionelle karriere.

I 2011 blev han indlemmet i Glasgow Rangers' Hall of Fame.

Powered by Labrador CMS