Skip to main content

Optaget i Hall of Fame: Nu er hun død

Verdensstjernen Viola Davis begrædet tabet af kollegaen

Skuespilleren Mary Alice døde i sit hjem i New York City onsdag. 

Årsagen til hendes død er endnu ukendt. 

Det skriver The Hollywood Reporter.

Mary Alice blev 85 år ifølge mediet.

Vandt fornem pris

Skuespilleren er blandt andet kendt for sine roller som Lettie Bostic i sitcomserien 'A Different World' fra 1980'erne og Effie Williams i musicalfilmen 'Sparkle' fra 1976. 

Og hun har vundet flere priser, heriblandt en Emmy Award i kategorien 'Bedste birolle i en dramaserie' i 1992 for sin rolle som Marguerite Peck i 'I'll Fly Away'. 

Mary Alice har gennem tiden leveret så mange gode skuespilpræstationer, at hun i 2000 blev optaget i American Theater Hall of Fame. 

Den verdensberømte og Oscarvindende skuespiller Viola Davis begræder tabet af kollegaen. 

"En af de største skuespillerinder i vor tid", skriver hun i et tweet. 

Mary Alice vandt en Emmy Award i kategorien 'Bedste birolle i en dramaserie' i 1992.
Mary Alice vandt en Emmy Award i kategorien 'Bedste birolle i en dramaserie' i 1992.Wikimedia Commons
Del din kommentar