Oscars: Her er nattens store vindere

Den sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho og filmen Parasite blev nattens helt store vindere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det sydkoreanske mesterværk, den sorte komedie Parasite, tog fusen på alt og alle og blev Oscarnattens helt store vindere.

Instruktøren Bong Joon-ho kunne på det nærmeste moppe gulv med rivaler som Sam Mendes, Quentin Tarantino og Martin Scorsese, da han og holdet bag filmen tog sig af stort set alle store priser.

Artiklen fortsætter under videoen

Oscarstatuetterne for årets film, årets instruktør, årets manuskript og årets internationale film kan Joon-ho nu alle pakke i tasken, når turen går hjem til Seoul i Sydkorea igen.

Men skuespiller er Bong Joon-ho trods alt ikke, og det var da heller ikke her, filmen udmærkede sig.

Blandt skuespillerpriserne gik de prestigefyldte statuetter i stedet til en række veletablerede navne, hvor ikke mindst Brad Pitt var en populær vinder.

I galleriet over artiklen har vi samlet vinderne af de vigtigste priser.

Powered by Labrador CMS