Overlevede selvmordsforsøg - nu er han død

Han har forsøgt selvmord ved at sætte ild til sit hus. Nu er han død

Manden bag melodien bag quiz-programmet 'Hvem vil være millionær' er er død.
Manden bag melodien bag quiz-programmet 'Hvem vil være millionær' er er død.
Offentliggjort Sidst opdateret

Han skrev - sammen med sin far - titelmelodien til programmet 'Hvem vil være millionær'.

Nu er Matthew Strachan død, 50 år gammel.

Det skriver BBC.

Strachen og hans far Keith skrev - udover den kendte melodi - også de forskellige små musikstumper, der høres gennem programmet. 

Den musik, som er den samme, hvor end i verden programmet sendes, er af samme grund blevet kendt vidt og bredt. 

"Matthew var højt elsket af sin familie. Han var et varmt, sjovt og talentfuldt mennesker. Han vil blive savnet", har Keith Strachan udtalt til BBC.

Far-søn-duoen skrev - på otte dage - i alt 95 stykker musik til 'Hvem vil være millionær'.

I 10 år i træk har titelmelodien været det enkelte stykke musik, der har været det mest spillede på amerikansk tv. For det har parret vundet en pris. 

Dækker alt

Historien om musikstykket har tidligere været fortalt til BBC Radio.

Efter at have forkastet første udgave af programmet blev Matthew og Keith hyret til at komponere de 95 stykker musik, der på den måde skulle kunne dække alle eventualiteter i programmet. 

- Der er et stykke musik til alt - helt ned til, når lyset dæmpes, lød det dengang.

- Så fik vi den ide, at vi modulerede melodien, hver gang, der kom et nyt spørgsmål, fortalte Keith Strachan videre. 

Keith Strachan har også komponeret musik til både musicals, radio og andre tv-shows.

Strachan bliver hyldet af kolleger på de sociale medier.

"En klog og sjov mand, hvis musik har ny-defineret hele quiz-genren på tv", skriver Kevin Sargent blandt andet. 

Tidligere er han blevet tiltalt for at sætte sit ild til sit hus i marts 2020, angiveligt i et forsøg på at begå selvmord.

Han erklærede sig skyldig og fik 10 måneders betinget fængsel. 

Der er endnu intet meldt ud om dødsårsagen, men den bliver nu efterforsket. 

Der er intet, der tyder på, der ligger noget kriminelt bag. 

Powered by Labrador CMS