På farten konstant

I kraft af sit job som vært på de populære tv-serier ’Sporløs’ og ’Forsvundne Arvinger’ oplever Mette Frisk stor rejseaktivitet

Offentliggjort Sidst opdateret

Som mor til to halvstore drenge og ægtefælle kunne det godt lyde uoverkommeligt at få hverdagen til at hænge sammen hos 45-årige Mette Frisk.

DR-værten flyver nemlig land og rige rundt i jagten på at hjælpe danskere med at finde slægtninge ude i verden.

Superpopulære

Det gør hun i de superpopulære DR-programmer ’Sporløs’ og ’Forsvundne Arvinger’.

- I denne måned har jeg været i Bolivia, og i sidste måned var jeg i Columbia, siger hun til Kendte.dk om rejseaktiviteten ved premieren i sidste uge på ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’ i CinemaxX København.

- Så jeg har nogle timer i luften, men jeg synes, det er et vidunderligt og et helt vildt spændende job, understreger værten, hvis ægtefælle Søren Klovborg må tage over, når mor er på job.

Betaler aflad til manden

- Børnene er så store, at det ikke skaber de store udfordringer, og jeg er så heldig, at det ikke er et problem for min mand, mens jeg er væk, siger hun og fortsætter:

- Og når jeg så får nogle fridage efterfølgende, så må jeg jo betale lidt aflad til ham, siger hun med et smil.

I det intime rum

Hun oplever dermed ikke de store problemer med rejseaktiviteten.

- Jeg får lov til at komme ind i folks intime rum, og er med til at forløse en livsdrøm hos dem. Så det er en kæmpe oplevelse, siger hun, der i sommerferien bytter bolig med en familie i Spanien.

Mette Frisk fandt tid til at opleve den nye ’Spider-Man’ i biografen sammen med sønnerne Aske på 13 og tiårige Svante.
Mette Frisk fandt tid til at opleve den nye ’Spider-Man’ i biografen sammen med sønnerne Aske på 13 og tiårige Svante.
Powered by Labrador CMS