På hat med forsvaret

Prinsesse Estelle og prins Oscar fik en herlig overraskelse på mors navnedag

Udgivet Opdateret

Det var med de helt store smil på, da den svenske kronprinsesse-familie lørdag fejrede Victorias navnedag. 

Den lille familie var traditionen tro på plads i den indre gårdhave på slottet i Stockholm, hvor de hilste på alle de, der var troppet op for at lykønske Sveriges kommende dronning.

Blomster og boggave

Her blev dagen markeret efter alle kunstens regler med både koncert med Hærens Musikkorps samt blomster og en gave - en bog om Victoria-bataljonens aktiviteter - til kronprinsessen.

Men hun var ikke den eneste, der modtog en hilsen fra bataljonen.

Det fremgår af et foto-opslag, det svenske kongehus har delt på Instagram.

Her ser man på vejen gennem billederne, at også 10-årige prinsesse Estelle og prins Oscar, der er seks år, også fik en gave, der tydeligvis skabte lykke.

Kronprinsesse-familien i den i indre gårdhave på slottet i Stockholm ved lørdagens fejring af Victorias navnedag.
Kronprinsesse-familien i den i indre gårdhave på slottet i Stockholm ved lørdagens fejring af Victorias navnedag.

De to børn fik overrakt hver en baret, som de begge straks tog på hovedet i stedet for deres huer.

En lang ubrudt tradition

I Sverige er der en lang ubrudt tradition for at fejre navnedage. 

Fejringen går tilbage til før reformationen, og i modsætning til i mange andre lande er skikken forblevet stærk i Sverige. 

Powered by Labrador CMS