Annonce
På trods af kræftsygdom: Kim Larsen er på vej i studiet
Nationalskjalden har planer om at indspille nye sange til efteråret.

Annonce
For nyligt kom nyheden ud om, at Kim Larsen havde set sig nødsaget til at aflyse en række koncerter i Norge, da den folkekære sanger følte sig udmattet efter sin kræftsygdom.
Udmattelsen har dog tilsyneladende ikke påvirket nationalskjaldens trang til at skrive nye sange.
Kim Larsens manager Jørn Jeppesen annoncerede i hvert fald for nyligt til Fyens Stiftstidende, at den gamle hankat har planer om at gå i studiet til efteråret.
Annonce
– Vi har talt om at gå i studiet for at indspille nogle af de sange, Kim sad og lavede i foråret. Der ligger faktisk 12-14 nyskrevne sange i øjeblikket, som vi kan gå i gang med, sagde Jørn Jeppesen til Fyens Stiftstidende.
Kim Larsens seneste album, Øst for Vesterled, udkom i april 2017.