Paradise-deltager dømt for bedrageri
En tidligere Paradise Hotel-deltager blev mandag dømt for at svindle med falske billetter.
En 31-årig tidligere deltager i Paradise Hotel er mandag blevet dømt for bedrageri.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge anklageskriftet var kvinden anklaget for at have solgt falske billetter til en udsolgt Coldplay-koncert i 6. juli i 2016 i Parken for sammenlagt 42.900 kroner, skriver avisen.
Billetterne blev på Den Blå Avis, men køberne blev afvist i Parken.
Erkendte bedrageriet
I retten erkendte kvinden bedrageriet.
I Københavns Byret kom det desuden frem, at kvinden har lidt af bipolar sindslidelse, siden hun var 14 år gammel.
Det var dog ikke formildende omstændigheder:
– Du kan godt huske, hvad du generelt foretog dig. Det er ikke nogen undskyldning, at man er syg i forsæts vurdering, sagde dommeren i følge avisen.
Kvinden blev dømt til at betale de 42.900 kroner tilbage til i alt 32 personer, der havde købt en eller flere billetter af kvinden.
Desuden skal hun betale yderligere 6.500 kroner, skriver Ekstra Bladet.