Paradise Hotel: Fie vil have sex
Fie Laursen vil gerne have sex, når hun deltager i Paradise Hotel 2018.
Fie Laursen, blogger og sangerinde, er med, når Paradise Hotel 2018 ruller over tv-skærmen.
Det skriver Ekstra Bladet, der har mødt Fie Laursen under optagelserne til realityprogrammet, der sendes på TV3.
Sendt hjem efter otte dage
Fie Laursen var første gang med i Paradise Hotel, da hun var 18 år. Dengang blev hun efter blot otte dage sendt ud af Paradise Hotel:
– Jeg tror bare, jeg var 18 år gammel og ikke klar til at se, hvordan jeg faktisk var. Men nu har jeg fundet mig selv, og jeg ved, hvem jeg er. Jeg er meget åben denne gang, siger 21-årige Fie Laursen til Ekstra Bladet og tilføjer:
– Denne gang bliver det fucking wild. Hvis jeg for eksempel kommer til at have sex, så er det ikke sådan, at jeg bliver sur på TV3, fordi de tager det med.
Deltagere til 2018 afsløret
TV3 afslørede tirsdag grundstammen af deltagerne i Paradise Hotel 2018. Dem kan du se her.
Den nye sæson af Paradise Hotel sendes i 2018. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt, oplyser TV3 til Kendte.dk.
Se billederne øverst i artiklen…