-Pengene er ikke mit største problem
Martin kæmper stadig med arrene efter sin tid som soldat
En halv million, et betalt hus - en bil og en shelterplads.
Med det, PTSD, angst - og en gæld på over 1,5 milllion - trådte Martin ind i Luksusfælden.
- Det går fint med den økonomiske del, men den er/var ikke det største problem, siger Martin til Kendte.dk.
Hans diagnoser og tidligere ludomani havde lagt hans økonomi i ruiner - bortset fra opsparingen og de førnævnte betalte ting.
Altoverskyggende problemer
Det er dog ikke økonomien, der fylder. Det er stadig hans PTSD og angst, der stammer fra en udstationering til Kroatien. Den er der stadig ikke styr på.
- Det er en livslang kamp, som han udtrykker det.
Ødelæggende vaner
Som mange andre veteraner, der vender hjem, stod Martin pludselig midt i hverdagens trommerum. Væk fra krig og ødelæggelse.
- Det var røvkedelig. Jeg savnede noget action, siger han.
Derfor kastede han sig over ludomani og shopping. Begge dele er dog i dag lagt på hylden.
- Det er jeg stolt over. Ikke, at jeg ikke har taget nogle dumme beslutninger, supplerer han.
Fik god hjælp af eksperterne
I bund og grund er Martin glad for sin medvirken i Luksusfælden.
Han valgte at kaste de penge, han fik som erstatning for sin udsendelse, og aktiver ind i kampen for at nedbringe sin gæld til kreditorerne. Og det lykkedes.
Eksperterne kunne derfor ved programmets afslutning erklære Martin for gældfri - og det stadig med penge på bogen, sit hus, sin bil og sin shelterplads i hans navn.
Ingen mirakelkur
Med et af sine problemer stuvet af vejen, kan han bruge mere tid på den hobby, han deler med sin søn: Nemlig magnetfiskeri.
- Vi har lavet en gruppe på Facebook. Herigennem har vi fået en masse nye bekendtskaber, siger Martin, der opsummerer således:
- Det har ikke været nogen mirakelkur, men det har hjulpet.