Pensioneret kendt radiostemme har fødselsdag

Radiostemmen, der blev et fænomen, kan i dag fejre fødselsdag.

Han huskes især for radioprogrammet De ringer – vi spiller. Foto: DR (Arkivfoto)
Han huskes især for radioprogrammet De ringer – vi spiller. Foto: DR (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Jørn Hjorting. Navnet siger nok de fleste noget. Han var mangeårig vært i radioprogrammet “De ringer – vi spiller”, der blev sendt på Danmarks Radio.

Fredag den 12. januar har Jørn Hjorting fødselsdag. Han fylder 87 år.

I 1960 blev han ansat i Danmarks Radio.

Her indledte Hjorting den lange radiokarriere med ungdomsprogrammer som Teenagehjørnet og publikumsafstemningsprogrammet TI, VI KA’ LI’.

Hjorting blev et fænomen

I 1968 havde han premiere på det program, der gjorde Hjorting til et fænomen og som skulle vise sig at blive et af de mest langtidsholdbare i dansk æterhistorie, nemlig De ringer – vi spiller.

Her var konceptet, at værten med en simpel quiz som påskud talte med almindelige folk fra hele landet, skriver Wikipedia.

Jørn Hjorting var i stand til at tale med den helt almindelige dansker – især husmødre og pensionister – som lyttede til programmet.

Jørn Hjorting har også medvirket i programmer som Prøv lykken, Morgennisserne og Dansktoppen.

I 1984 fik han titel af redaktionsleder, og i 1989 blev han udnævnt til leder af dagredaktionen på P3.

Forlod Danmarks Radio

Men efter syv år valgte han at sige op hos Danmarks Radio.

Jørn Hjorting blev headhuntet til at være med til at starte den nye radiostation Radio 2 op.

Det blev således til et program som De ringer – vi spiller – bare på Radio 2.

Senere blev han tv-vært på DK4, hvor han lavede programmet “Snak med Hjorting” samt programmet “Prøv lykken”.

Jørn Hjorting har desuden medvirket i nogle enkelte film – blandt andet “Walter & Carlo – Yes det er far”.

Jørn Hjorting er gift med Erna Hjorting. Sammen har de to børn.

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS