Peter Belli trækker stikket

Efter over 50 år i musikbranchen trækker Peter Belli stikket. Inden da lurer en turné i 2017.

Peter Belli tager i 2017 på sin sidste turné. Foto: Camilla Rønde/Scanpix (Arkivfoto)
Peter Belli tager i 2017 på sin sidste turné. Foto: Camilla Rønde/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Peter Belli trækker sig snart fra musikbranchen. Efter at have leveret musik i over 50 år er det ved at være slut, skriver eb.dk.

Den 73-årige “ulv” er i gang med sit sidste album og til næste år tager han så på turné – det der bliver afskedsturnéen:

– Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band – og derfor vil jeg nu sige farvel til den del af karrieren med en sidste stor tur rundt til spillesteder og festivaler, siger Peter Belli til eb.dk.

Stopper ikke helt med musikken

Peter Belli lægger vægt på at han ikke stopper helt med musikken.

– Men altid at være klar til at rykke ud – eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band, fortæller sangeren til avisen.

Peter Belli har endnu ingen idé om, hvad han skal lave bagefter.

Powered by Labrador CMS