Peter Mygind får mor hjem

’Sommerdahl’-skuespilleren er i gang med at finde en ældrebolig til 90-årige Jytte Abildstrøm i nærheden af Gentofte-hjemmet

Offentliggjort

I marts kunne skuespilleren Jytte Abildstrøm fejre sin 90-års fødselsdag. Det skete sammen med hendes mangeårige kollega, Daimi Gentle, der samtidig rundede de 80 år.

Alderen trykker

Men alderen er begyndt at trykke, og dagligdagen i det bofællesskab i Roskilde, hvor Jytte Abildstrøm har til huse, er blevet for besværlig.

- Nu er turen kommet til, at min mor flytter til Gentofte, så vi kan være nær hinanden. Vi er ved at finde en ældrebolig til hende, sagde den 60-årige ’Sommerdahl’-skuespiller til Kendte.dk ved premieren på Zirkus Nemo ved Charlottenlund Fort i København.

Brug for hjælp

- - Hun elsker at være i bofællesskab, men hun er blevet så gammel nu, at hun har fået mere brug for hjælp. Hun går med rollator, kæmper, men hjernen fejler ikke noget, sagde Peter Mygind, der var ledsaget af sin store søn og svigermoren Tove.

Hustruens mor

- Vi bor sammen med svigermor på 13. år. Vi spiser med hende hver aften, og hun har haft blodpropper og kræft, men vi passer på hende, lød det fra Peter Mygind om hustruens Lise Mühlhausens mor.

Peter Mygind og med sin mor, Jytte Abildstrøm ved bisættelsen af Dario Campeotto på Frederiksberg.
Peter Mygind blev ledsaget af svigermor Tove, sønnen Valdemar og hans kæreste til premiere på Zirkus Nemo.
Powered by Labrador CMS