Petra Nagel: Klar til en ny omgang reality
Værten går med flytteplaner, og hun afslører at have takket ja til mere ’Bachelorette’ på TV 2
Under graviditeten med sin tredje baby sagde Petra Nagel sidste år ja til at løfte værtsrollen i ’Bachelorette’-sæsonen på TV 2.
Barslen blev derfor kortere end normalt, og det krævede en logistisk planlægning udover det sædvanlige ved optagelserne, der fandt sted i det eksotiske Sri Lanka.
Logistisk udfordring under optagelserne
- Så jeg opholdt mig ofte i en tilstødende villa med god aircondition, og hvor jeg kunne amme, afslørede den 39-årige TV 2-vært til Kendte.dk ved premieren på Cirkus Summarum forleden.
Da programmet blev optaget, havde Petra altså både sin mand, deres tre børn og hendes svigerforældre i nærheden til at tage vare på femårige Pelle, Rosa, to år og Laurits på fem måneder.
- Og så fik jeg sms’er, når det var nødvendigt at smide alt, hvad jeg havde i hænderne og komme på banen som vært, når der skulle trøstes deltagere.
Tilbage til barsel og TV 2
Nu er hun tilbage på barsel, og til september står der værtsrollen ’Go’ Aften og Go’ Morgen Danmark på programmet.
Men hun er klar til en ny omgang ’Bachelorette’, der skal optages i starten af det nye år.
- De har spurgt mig, om jeg har lyst, og selvfølgelig har jeg det. Det er mit drømmejob, afslørede Petra Nagel, der går med flytteplaner.
Flytter til Midtsjælland
- Vi flytter ud af København og til Midtsjælland, hvor jeg oprindeligt stammer fra. Vi har dog ikke fundet drømmeboligen endnu, fortsatte hun.
- Vi trænger til noget luft. Med tre børn bliver det rigtigt godt, sagde hun, der har fået solgt parrets hus i Valby i ni millioner kroners klassen.