Philip May har været helt nede

Realitystjernen orkede ikke mere efter ’Vild med Dans’

Offentliggjort

Philip May satsede hele butikken, da han sidste år deltog i ’Vild med Dans’, hvor han gjorde en god figur og vakte stor opmærksomhed, da han friede til sin kommende hustru under liveprogrammet.

For fuld udblæsning

Efter kraftanstrengelsen med måneders dansetræning for fuld udblæsning orkede han ikke mere, men en pause har gjort ham godt.

At være nærværende

- Jeg trængte til at komme ned i gear, og har siden helliget al min tid til familien. Det er vigtigt at være nærværende, afslørede Philip May til Kendte.dk ved Pluto TV’s pressemøde på ’Noho’ i København forleden.

Udmattelsen efter dansekonkurrencen var total.

Hvad sker der

- Jeg har været helt nede og mærket efter. Jeg måtte lige have tid til at reflektere over, hvad fanden der sker i mit liv, lød det videre fra den 35-årige realitystjerne, der nu er klar til at kaste sig ud i noget nyt.

Philip May måtte have en pause.

Fanget i nuet

Snart kan han opleves i ’Den gule sofa med Allan Sindberg’ på Pluto TV.

- Jeg vil ikke forberede mig, men være fanget i nuet – sådan har jeg det bedst. Det må ikke være alt for gennemtænkt, lød det fra realitystjernen, der til daglig arbejder som pædagogisk assistent.

Philip May har to børn med Simone Hvenegaard.

Powered by Labrador CMS