Politiker har fundet ny kæreste: Denne gang en kvinde…
Sidste år døde politikerens mand. Nu har han genfundet kærligheden - denne gang med en kvinde.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll har fået en ny kæreste.
Det skriver BT fredag.
Politikeren bekræfter det også på sin Facebook-profil:
– Lidt uvant for mig vil jeg dele en nyhed fra privatfronten, som man også kan læse om i BT i dag: Jeg har fået en ny kæreste. Det, der nok vil overraske, er, at kæresten er en kvinde, skriver Simon Emil Ammitzbøll blandt andet.
Tilbage i august døde hans mand, Henning Olsen, af kræft.
Ny kæreste er en kvinde
Den nye kæreste er en kvinde. Det er Kristine Bille, der er landssekretær i Europabevægelsen.
– Jeg er glad og forelsket (og det er hun også). Ellers er alt, som det plejer, skriver Simon Emil Ammitzbøll videre på Facebook.
Simon Emil Ammitzbøl fortæller til BT om forholdet til Kristine Bille:
– Det er noget, der har udviklet sig over de seneste måneder. Følelserne ændrede sig, blev mere og mere tætte og mere og mere nære. Og så handler det om at sætte ord på det. Det var mig, der tog hul på den samtale.
– Kærlighed kan ikke sættes på en formel, det er en følelse, som fysisk sker i hjernen, men mere kan mærkes i hjertet og i maven, siger Simon Emil Ammitzbøl til BT.
Han afviser ikke, at parret skal have børn på et tidspunkt.
Det er ikke lykkedes kendte.dk, at få en kommentar fra Simon Emil Ammitzbøll.