Annonce
Populær dansktop-sangerinde hasteopereret
Hilda Heick måtte i al hast opereres efter voldsomme mavesmerter. Det viste sig, at blindtarmen var perforeret.
Annonce
70-årige Hilda Heick blev i forrige uge hasteindlagt på hospitalet, skriver Se og Hør.
Det var forrige lørdag Hilda Heick blev ramt af voldsomme mavesmerter.
Smerter blev værre
Annonce
Hun troede i første omgang, at det blot var en virus. Men da smerterne blev værre, ringede hun til lægevagten.
Lægen var ikke i tvivl om, at Hilda Heick skulle en tur forbi Herlev Hospital.
Perforeret blindtarm
Det viste sig, at sangerinden havde blindtarmsbetændelse. Det er normalt ikke alvorligt.
Men i Hilda Heicks tilfælde var det kompliceret, da blindtarmen var perforeret, skriver Se og Hør.
Hilda Heick blev opereret og måtte blive på hospitalet i fem dage, mens hun blev behandlet med antibiotika.
I mandags var hun allerede tilbage på job.