Populær krimiforfatter lader læserne bestemme
Michael Katz Krefeld inddrager læsernes input i sine krimier og har lovet aldrig at slå hunden Møffe ihjel.
Når den danske krimiforfatter Michael Katz Krefeld sætter sig for at skrive en ny roman i sin populære serie om privatdetektiven Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, har han en aftale med læserne.
Artiklen fortsætter under videoen.
Alle karakterer – store som små – kan i princippet blive ofre for gerningsmandens forbrydelser. Undtagen én.
Ravns bulldog, Møffe.
– Jeg har en kontrakt med læserne om, at alle karakterer i mine bøger må blive slået ihjel. På nær Møffe. Ham tør jeg simpelthen ikke at røre. Så dør serien, og det gør jeg sikkert også, siger Michael Katz Krefeld og griner.
Siden 2013 har den 53-årige krimiforfatter skrevet om privatdetektiven Ravn, som bor på en motorbåd på Christianshavn og leder efter personer, der er forsvundet. Fredag udkommer sjette bind i serien, som får titlen “Skytsengel”.
Særlig rolle
Da Michael Katz Krefeld begyndte at skrive på serien for seks år siden, havde han ingen anelse om, hvordan læserne ville tage imod hans karakterer.
Men som årene er gået, har han fået en bred og dedikeret læserskare, og det er blevet tydeligere for ham, hvilke karakterer, læserne holder af.
Og de holder af Møffe.
Da Michael Katz Krefeld i 2013 skrev den første bog i Ravn-serien, “Afsporet”, tænkte han egentlig bare, at det kunne være hyggeligt, hvis hans hovedperson havde en skibshund.
Men i dag har den engelske bulldog Møffe fået så stor en fanskare, at læsere laver perleplader af hunden og hyppigt kommenterer Facebook-opslag med beskeder som: “Glæder mig til at læse mere om Ravn og Møffe”.
Det har Michael Katz Krefeld in mente, når han skriver.
– I de første bøger var Møffe ikke så præsent, men han har ligesom skubbet sig ind i handlingen, fordi læserne så godt kan lide ham. Han fylder mere i historien nu, og hver gang jeg skriver en scene, hvor Møffe er med, så er det med tanke på læserne, siger han.
Tæt kontakt
Den populære forfatter tænker i det hele taget meget på sine læsere, når han skriver sine krimier. Hvad er de interesseret i? Hvilke karakterer kan de godt lide? Hvad synes de, er sjovt?
Han er i tæt kontakt med læserne via mail og sociale medier og tager sig tid til at tale med dem til bogarrangementer rundt omkring i landet.
– Jeg lytter meget til, hvad læserne har at sige. Da jeg startede serien, tænkte jeg, at bøgerne skulle handle om en privatdetektiv, der bor på en båd på Christianshavn og leder efter personer, der er forsvundet. Punktum.
– Men igennem årene har jeg kunnet fornemme, at læserne også godt kan lide sidefigurerne. Det har betydet, at jeg selv er blevet mere interesseret i dem, og at de nu spiller en meget større rolle, end jeg egentlig havde tænkt, at de skulle, siger han.
– På den måde synes jeg, at læserne er med til at puste liv i karaktererne og gøre universet større, og det har gjort det mere interessant for mig at skrive om, siger han.
De sjove ideer
I sin nye bog, “Skytsengel”, har Michael Katz Krefeld for eksempel besluttet at give sidefiguren Johnson, som er bartender på værtshuset Havodderen, en norsk skovkat.
– De læsere, som kender Johnson, ved, at det ikke ville være oplagt, at han har en kat, og derfor ville de blive overrasket. Det synes jeg, var sjovt. Når jeg får nogle småidéer undervejs i skriveprocessen, så tænker jeg tit: “Det her tror jeg, læserne vil synes, er sjovt”.
– Jeg får så meget feedback fra dem, at jeg har en god fornemmelse af, hvad de ville kunne lide og ikke lide, og det underholder mig, når jeg skriver. Jeg kan nærmest sidde som en gammel mand og klukke lidt ved tastaturet, fordi jeg tænker: “Det her kommer til at falde i god jord hos læserne”.
Da Johnsons norske skovkat skulle have et navn, besluttede Michael Katz Krefeld at lade det være op til læserne at bestemme navnet.
Så han bad om input fra sine 15.000 følgere på Facebook og fik 2200 forslag i løbet af et døgn.
– Der var en kvinde ved navn Dorte, som foreslog navnet Bent. Hun havde selv en skovkat, der hed Bent, og det var egentlig et midlertidigt navn, fordi hun ikke vidste, hvad katten skulle hedde, men nu havde den altså heddet Bent i 14 år, og det synes jeg passede skide godt til Johnson, siger han.
Holder plottet for sig selv
Men selv om Michael Katz Krefeld lader læserne få indflydelse på visse detaljer i sine bøger og har dem i baghovedet, når han skriver, så tager han ikke læserne med på råd om det overordnede plot.
I “Skytsengel” vender privatdetektiven Ravn hjem til Christianshavn efter en længere sejltur, men bliver mødt af kaos, da en attentatmand har skudt mod tilfældige forbipasserende fra Frelsertårnet.
Det plot har Michael Katz Krefeld været forelsket i, siden han først begyndte at tænke på bog nummer seks, og derfor lader han ikke andre få indflydelse på det.
Han er også opmærksom på ikke at give for meget magt til læserne.
– Jeg synes, at det fantastiske ved at være forfatter er at kunne sidde for sig selv og være inde i sit eget univers. Jeg vil gerne give læserne den rutsjebanetur, som et godt plot er, så derfor vil jeg ikke inddrage dem for meget i det – og jeg ville heller ikke kunne arbejde på den måde.
– Men jeg har ikke noget imod at være frit tilgængelig for mine læsere. Nogle af mine kolleger koncentrerer sig kun om bøgerne og har ikke lyst til kontakten med læserne. Det er helt fair, men jeg synes, det er enormt sjovt, og det giver mig enormt meget brændstof, siger han.