Prins Andrew nægter at gå på TV

Den skandaleramte prins ønsker ikke at udtale sig i en ny TV-dokumentar om pædofil-dømte Jeffrey Epsteins liv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Anklager om seksuel omgang med en mindreårig og venskabet med pædofilidømte og nu afdøde Jeffrey Epstein har været en ‘bekostelig’ affære for britiske prins Andrew.

Artiklen fortsætter under videoen

Ikke mindst efter han gav et katastrofalt interview til BBC tilbage i november 2019.

Han har blandt andet måtte trække sig fra at udføre royale pligter for kongefamilien og så har det også betydet en udskydning af datteren prinsesse Beatrice’s bryllup.

Nu skriver Mirror, at TV-kanalen ‘Lifetime’ er i gang med at lave en dokumentar i fire afsnit om Jeffrey Epsteins liv, forretninger samt sociale forbindelser. Desuden, at prins Andrew ikke ønsker at medvirke.

Kilder hævder, de har talt med tidligere Jeffrey-ansatte samt nogle af de ofre, der har anlagt civile retssager mod ham.

Mirror skriver også, at op imod 10 af disse ofre har indvilget i at stå frem foran kameraerne mens andre vil deltage i silhuet.

En anden kilde hævder, at Andrew er blevet bedt om bidrage til dokumentaren ved at tale om sit venskab med Epstein men også, at han ikke har reageret på henvendelsen.

“Hans juridiske team har bedt ham om ikke at give flere interviews, efter han talte med BBC”, siger kilden.

En af Jeffrey Epsteins påståede ofre, Virginia Giuffre, forklarede tilbage i 2015, at hun som 17-årig var blevet tvunget til at have sex med prins Andrew.

Såvel prins Andrew som Buckingham Palace har hele tiden benægtet anklagerne.

Powered by Labrador CMS