Prins Christian nævnes verden over
Prinsens skolestart er dækket i mange medier
Det er ikke gået ubemærket hen i pressen verden over, at prins Christian er startet på Herlufsholm Kostskole.
Hos det britiske royale ugeblad Hello Magazine skriver de blandt andet om prins Christians forældres stolte blik.
- Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lignede de mest stolte forældre, da deres ældste søn, prins Christian på 15 år, startede på sin nye skole tirsdag, skriver de.
Pakket kufferten
I Norge har VG givet prinsen en smule spalteplads.
- Christian har nu pakket sine kufferter på Amalienborg Slot og er flyttet ud i provinsen. Bare 15 år gammel er den danske arveprins Christian flyttet hjemmefra for at begynde på kostskole, skriver de.
- Smart og skarp
I USA og Australien har man også markeret, at prinsen er startet på Herlufsholm, hvor man som det eneste sted i Danmark skal bære skoleuniform.
- Det ser ikke ikke ud til, at Christian klager over det aspekt - han ser smart ud i sin nye uniform, skriver australske New Idea.
- Christian så skarp ud i skolens uniform: et marineblåt jakkesæt med et stribet slips, skriver amerikanske People.