Prins George går i fars fodspor
Den unge prins tog sit helt eget velgørenheds-initiativ under corona-nedlukningen
At Storbritanniens kommende konge, prins William, gennem tiden har gjort en enorm indsat for velgørenhed i mange henseender, er uomtvisteligt.
Så sent som tirsdag, dag han fyldte 40 år, samlede han for eksempel ind til hjemløse.
Lavede sin egen indsamling
Og indsatsen har tilsyneladende gjort indtryk på Williams ældste søn, otteårige prins George.
Ifølge det britiske medie Independent brugte unge George noget af pandemien på sin egen lille indsamling.
Solgte kager
Han solgte kager til fordel for organisationen Tusk, der arbejder for at beskytte truede dyrearter i Afrika.
- Prins George afholdt kagesalg for at samle ind til Tusk under nedlukningen og sendte os et sødt kort om det. Her var det tydeligt, at det er noget, der bekymrer ham, fortæller Charlie Mayhew, der er direktør for organisationen.
Det hører med til historien, at prins William har været kongelig protektor for Tusk siden 2005.