Prins George var med ved helt særlig tradition
Storbritanniens kommende konge har været med mor og far på grouse-jagt i Skotland.
Storbritanniens blot syv-årige prins George, nummer tre i den britiske tronarvefølge efter sin far, prins William, har ifølge People deltaget ved en helt særlig familietradition her i sensommeren.
Han var nemlig en del af et eksklusivt selskab, der deltog i den årlige grouse-jagt på hans oldemors, dronning Elisabeth, skotske ejendom Balmoral.
Artiklen fortsætter under videoen
Det skete i forbindelse med, at han sammen med sin familie var på sommerbesøg hos dronningen i det skotske.
Den unge prins deltog sammen med sin forældre og fulgte på afstand jagten, der havde deltagelse af flere andre fra den kongelige familie. Blandt andet prinsesse Anne og hendes mand Tim Laurence, prins Edward og hans søn Viscount Severn samt Peter Phillips.
Sin unge alder til trods var det ikke første gang, prins George var med på den royale grouse-jagt. Hans mor, hertuginde Kate, tog ham også med i 2018. Til gengæld har prinsens to yngre søskende, prinsesse Charlotte og prins Louis, endnu deres debut til gode.
Dronning Elizabeth, der nu er blevet 94 år, afholder i øjeblikket sin sommerferie på Balmoral sammen med sin 99-årige mand, prins Philip og har kunnet byde flere fra den nærmeste familie velkommen på besøg gennem de seneste uger.
Noget parret med sikkerhed har set frem til med længsel efter at have været i selv-isolation på Windsor Castle siden corona-pandemien for alvor fik fat i Storbritannien.
Prins Harry og hertuginde Meghan, der nu bor i Santa Barbara, Californien, får hun dog ikke at se. Parret er ellers inviteret og har sagt ja tak, men covid-19 forhindrer dem simpelthen i at komme. Angiveligt til prins Harrys store fortrydelse.