Prins Harry er Archies rollemodel

Prins Harry fortæller åbent om, at han er klar over, at han er en rollemodel for sin søn Archie.

Offentliggjort Sidst opdateret

På trods af at prins Harry kun er knap to måneder inde i sit faderskab, har han allerede gjort sig mange tanker om, hvordan han som far skal opføre sig. Nogle af de tanker delte han ud af, da han holdt tale ved National Youth Mentoring Summit.

Her fortalte han, at han er meget klar over, at han skal fungere som en rollemodel for sin søn Archie. Han afslørede også, hvem han anså som en rollemodel.

Det skriver Harper’s Bazaar.

Archie ser på

Den 6. maj blev prins Harry far for første gang, og det har sat tankerne i gang hos ham. Det afslører han i en tale tirsdag ved National Youth Mentoring Summit.

Her delte han sine overvejelser, om hvordan han selv er en rollemodel for sin søn.

– Måske er det min nyfundne klarhed som far, at jeg ved min søn altid vil se på, hvad jeg gør, efterligne min opførsel og måske en dag følge i mine fodspor, sagde prinsen i sin tale.

Prinsens rollemodel

Prins Harry holdt tale for den mange unge, der var deltagende i National Youth Mentoring Summit, som bliver præsenteret af The Diana Award, der er opkaldt efter prinsens afdøde mor.

Han fortæller også, at han finder inspiration i mange forskellige, selv bare folk han ser, men ikke kender.

Dog afslører han også, at én som hans mor var en rollemodel. Og han tilføjer, at man ikke behøver en adelig titel for at være en rollemodel. Det er noget, alle kan være.

Powered by Labrador CMS