Prins Harry går i mor Dianas fodspor og hyldes for det af Elton John
Prinsesse Diana var meget involveret i velgørende arbejde for AIDS-ramte. Sønnen prins Harry gør moren kunsten efter.
Den britiske prins Harry deltog for nyligt i en AIDS-konference i Holland sammen med blandt andre sangeren Elton John. Det skriver Daily Mail.
Dermed går den engelske prins i sin yderst populære mor Dianas fodspor. Den afdøde tidligere prinsesse var nemlig særdeles kendt for sit store velgørende arbejde for AIDS-ramte.
Elton John benyttede også lejligheden til at hylde både mor og søn i et interview under konferencen med Daily Mail.
– Jeg tror hun(prinsesse Diana red.) ville have gjort en stor forskel, hvis hun stadig levede, og jeg tror, vi ville være kommet endnu længere. Hun kunne charmere alle. Trump, ham fra Nordkorea, alle. Hun er den rette. Prins Harry har arvet denne evne fra sin mor, og det er et fantastisk aktiv for os, fordi han er meget passioneret omkring AIDS, siger den berømte popsanger.
I galleriet ovenfor kan du se billeder fra prinsesse Dianas arbejde med AIDS gennem tiden.