Prins Harry tager til Norge: Et historisk samarbejde

Britiske prins Harry har selv tjent i hæren. Nu skal han deltage i helt særlig tradition.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er meget typisk og normalt, at medlemmerne af den britiske kongefamilie rejser verden tykt og tyndt, men det er alligevel sjældent, at turen går til Skandinavien. Men Norge kan nu se frem til at få besøg af prins Harry, som skal en tur ind i den arktiske cirkel.

Men havde man gjort sig forhåbninger om, at Meghan Markle også ville rejse med, så kan man godt tro om igen, skriver Dagbladet.no. Der er nemlig udsigt til et dybt seriøst ærinde, som har gjort, at prins Harry tager dybt ind i Norges kulde.

– Der er op til 2500 soldater fra Norge, Storbritannien, USA, Tyskland og Holland deltager, oplyser major Elisabeth Eikeland, der er pressevagt ved Forsvarets operative hovedkvarter til Dagbladet.no, men hun kunne hverken be- eller afkræfte, at prins Harry skulle deltage.

Prins Harry vil nemlig bruge sin første valentinsdag som en gift mand sammen med soldater i den arktiske cirkel i Norge. Det forklarer det britiske kongehus i en række tweets mandag. Anledningen til prins Harrys besøg skal findes i et helt særligt jubilæum – nemlig 50-års dagen for Operation Clockwork i Bardufoss i Norge.

Derfor blev det Harry

Clockwork er det traditionelle navn for en årlig øvelse, der holdes i et af de mest krævende terræner i verden – nemlig 320 kilometer inde i den bidende arktiske kulde. Der er i alt blevet trænet mere end 16.000 britiske specialsoldater i området siden 1969.

– Hertugen af Sussex vil møde militært personel, der lever og træner på basen, samt se nogle af det specielle udstyr, som kan holde til kulden, lyder det blandt andet. Det er forventet at temperaturerne vil nå mellem -13 og -23 grader, når prinsen besøger stedet.

Prins Harry blev udnævnt til Captrain General Royal Marines den 19. december 2019 efter prins Philip havde båret rollen.

Powered by Labrador CMS