Prins Joachim med rørende besked

Onsdag blev prins Felix student. Nu sender hans far, Prins Joachim, en rørende hilsen til sønnen

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet

Traditionen tro må studenter skrive karakteren fra deres afsluttende eksamen i huen, og hvis prins Felix har fulgt skikken, så præger et 12-tal nu hans hue.

Onsdag blev han student fra Gammel Hellerup Gymnasium, og nu har hans far så sendt en rørende hilsen til sønnike.

– Jeg kan stadig mærke hans hånd i min, da jeg fulgte ham i skole den allerførste dag for 13 år siden, lyder det fra prinsen på Instagram.

Mere skole venter

Topkarakteren fik Felix i Dansk, og det var selvfølgelig den stolte far, der fik lov til at placere huen på sønnens hoved.

Det blev fejret i selskab med storebror Prins Nikolaj samt mor og far.

Nu venter så et års løjtnantuddannelse under Hærens Officersskole i Slagelse.

Udover den lykønskningen til sønnen, giver Joachim også sine lykønskninger til landets resterende studenter.

– Tillykke til ham og alle årets nybagte studenter. I fortjener allesammen en god ferie, lyder det i opslaget.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS