Prins Slapsvans

Så skete det igen.

Endnu en kongelig priviligeret prins dropper ud af det danske forsvar.

Efter mindre end to måneder i trøjen har prins Felix ladet meddele, at soldaterlivet 'ikke lige var noget for ham'.

Det tror vi gerne på. Masser af soldater i det danske forsvar har nået til samme erkendelse, når de har ligget i nattemørket har ligget sultne og forfrosne i et mudderhul med regnen silende ned i øjnene.

Men de er blevet på deres post, sådan som man kan forvente af en rigtig soldat, der er parat til at kæmpe for sit land.

Mon den enlige mor til to unger har lyst til at stå klokken fem om morgenen og cykle afsted til børnehaven, før hun sætter sig bag kasseapparatet? Formentligt ikke - men hun gør det alligevel dag efter dag.

Signalværdien i Felix' beslutning er blodig alvor. 

44 danske soldater har mistet livet i Afghanistan. Vores tilstedeværelse i landet kan altid diskuteres. Men de mange udsendte soldater til verdens brændpunkter har aldrig blot konstateret, at livet i forsvaret ikke lige var noget for dem. 

De har taget ansvar og kæmpet for det, de var betalt og uddannet til.

Gud Bevare Danmark - det danske forsvar overlever med statsgaranti Prins Felix' ydmygende exit.

Men det danske kongehus lider et gevaldigt knæk. For her vi nu hele to dvaske prinser, Felix og brormand Nikolai, som ikke har viljen til i yderste konsekvens at kæmpe for deres land.

De vil gerne nyde de royale privilegier, men de har åbenbart ikke begrebet vigtigheden af, at med privilegier følger forpligtelser. 

En af disse forpligtelser består i at gå forrest og være en god rollemodel. Også selv om man ikke får apanage.

Nu fremstår de to prinser som personer, der kun ønsker det lystbetonede og det sjove i deres liv. Når det gør ondt eller det hele bliver for besværligt, så slipper de bare geværet og forlader kanonen. 

De tilbageværende soldater kan så få fornøjelsen af at rydde op efter dem.

Vi ved ikke, hvad der lige præcist har fået Felix til at droppe den militære uddannelse. Er det for mange sure sokker på gulvet, kammeraternes snorken på fællesstuen, elendige frikadeller i kantinen - eller gad han bare ikke at modtage ubehagelige ordrer og rette ind efter en lunefuld sergeant?

Uanset hvad, så er det opsigtsvækkende, at de to prinser siden barndommen har kunnet glo på, at soldater i den kongelige livgarde, har marcherer rundt om Amalienborg i døgndrift for at beskytte deres egen farmor. 

Men det magter de to forkælede prinser åbenbart ikke at tage del i nogle ganske få måneder af deres forhåbentlig lange liv.

I bund og grund er det egentligt mest synd for prinserne selv, at de har måtte forlade soldaterlivet.

En del af dette liv på jord består faktisk i at kunne overvinde hårde udfordringer  og kriser - og komme ud på den anden side. Det giver stolthed og selvtillid.

Både kronprins Frederik og prins Joachim gennemførte deres militære karrierer. Det skabte respekt i den danske befolkning og i forsvaret. 

Prins Harry drog som helikopterpilot i krig i Afghanistan hele to gange. I dag hjælper han krigsveteraner. 

Prins Felix og prins Nikolai har afskåret sig selv fra at vinde den vigtigste sejr af alle her i livet: At kunne overvinde sig selv.