Prins William skal interviewe helt særlig person
Prins William skal træde ud af rollen som royal for en stund.
I næste måned træder prins William ud af rollen som kongelig. Derimod skal han prøve at interviewe, hvad man i England nok betragter som en TV-royal. Sir David Attenborough har i en menneskealder lagt stemme til det ene imponerende dyreprogram efter det andet. Han har lagt stemme til fortællingen om den blå planet – og hører du hans stemme, ja, så kender du den nok.
Kesington Palace har annonceret, at prins William og sir David Attenborough skal deltage i et arrangement på World Economic Forum i Davos, der ligger i Schweiz.
Her skal de tale om den mange årige TV-værts vitale arbejde, der strækker sig over flere årtier – og hvordan han har set den vilde natur ændre sig. Derudover vil prins William dagen efter deltage i en paneldebat om mentalsundhed på og udenfor arbejdspladsen.
Sir David Attenborough er efterhånden fyldt 92 år, men det stopper ham ikke. Han har 32 æres grader fra universiteter i hele England. Derudover blev han slået til ridder helt tilbage i 1985.
– Hvis jeg tjente mine penge på at grave kul, så ville jeg helt sikkert stoppe med at arbejde. Men det gør jeg ikke. Jeg tager jorden for at se de mest fremragende ting ske. Det er bare lykken, sagde sir David Attenborough til The Guardian tidligere på året, skriver Hello Magazine.