Prinsepar deler nye billeder sammen med lille prins
Det svenske prinsepar Carl Phillip og Sofia takker for venlige hilsner i forbindelse med fødslen af deres søn prins Gabriel.
Der var stor jubel i Sverige, da prins Carl Phillip og prinsesse Sofia i slutningen af august blev forældre til parrets andet barn.
Den lille prins, der kom til verden 31. august i år, fik navnet prins Gabriel.
To nye billeder
Det svenske kongehus har offentliggjort to billeder af prinseparret og dets to børn.
I et opslag på Instagram takker Carl Phillip og Sofia for alle de varme hilsner, de har fået i forbindelse med familieforøgelsen.
– Et stort og varmt tak for alle de venlige lykønskninger, som vi har modtaget i forbindelse med fødslen af vores søn prins Gabriel. Vi sætter stor pris på jeres betænksomhed, skriver prins Carl Philip og prinsesse Sofia til billedet.
Det svenske prinsepar har i forvejen sønnen prins Alexander på et år.
Prins Carl Phillip og prinsesse Sofia annoncerede deres forlovelse den 27. juni 2014 og blev gift 13. juni 2015.
/ritzau/FOKUS