Prinsepar deler tankevækkende julehilsen
Prins Félix og prinsesse Claire af Luxembourg ønsker glædelig jul fra deres franske vinslot.
Det er ikke ret meget, offentligheden hører til medlemmerne af Luxembourgs hertug-familie. Men det sker dog og er netop sket.
Prins Félix og hans hustru, prinsesse Claire, har nemlig netop delt en tankevækkende julehilsen på den Instagram-profil, de benytter på deres franske vinslot Chateau les Crostes. Det skriver Royal Central.
Artiklen fortsætter under videoen
Hilsenen er skrevet på fransk og sætter fokus på de særlige vilkår, hele Europa lever under lige nu og den trang til frihed, der er så vigtig for os alle sammen.
”I denne juletid er vi alle i en situation, hvor solidaritet og det at dele står foran alt andet, selvom mange af os ikke kan være sammen med vores slægtninge og venner,” skriver de og fortsætter.
”Europa har været igennem mange kriser – ikke mindst de to verdenskrige. Det har givet os forståelsen for, hvor vigtig vores frihed er. Solidaritet vil altid stå foran det individuelle og lige nu er tiden inde til at understrege den betragtning.”
Vis dette opslag på Instagram
“Lad os gå foran og støtte de svageste personer ved at fokusere på dem,” skriver de, inden de ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Prins Félix er næstældste søn af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg. Han er nummer tre i tronarvefølgen efter sin storebror, arvestorhertug Guillaume, og nevøen prins Charles.
Prinsen blev gift med tyskfødte Claire Lademacher i september 2013. Deres første barn, prinsesse Amalia, blev født den 15. juni 2014 og nummer to, prins Liam, kom til den 28. november 2016.
Familien er bosat i Tyskland.