Prinsesse aflyser sit bryllup

Det bliver dog stadig afviklet. Man ved bare ikke, hvornår.

Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie sammen med datteren prinsesse Theodora ankommer til gallataffel på Christiansborg Slot søndag d. 15. januar 2012 i anledning af Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum. Nu har prinsessen udskudt sit bryllup. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Theodora, datter af Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin, har aflyst sit bryllup med den amerikanske advokat Matthew Kumar. Det skriver Realityportalen.dk, der henviser til, at Her & Nu har fået aflysningen bekræftet af det græske kongehus.

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Det er desværre aflyst på grund af Covid-19, og vi har på nuværende tidspunkt ikke en ny dato klar. Vi følger dog situationen nøje for at se, hvornår brylluppet så kan finde sted, siger kongeparrets kommunikationschef til Her & Nu.

Brylluppet var sat til at blive afholdt mod slutningen af maj måned, og det er altså uvist, hvor længe parret må vente med at sige ja til hinanden.

Gjorde karriere på TV

Parrets forlovelse blev annonceret i 2018, da familien udsendte en pressemeddelelse. De mødte hinanden i Los Angeles, hvortil Theodora flyttede i 2010 i håbet om at gøre karriere som skuespillerinde.

Gennem karrieren har hun haft roller i både film og tv-serier, ikke mindst rollen som Alison Montgomery i serien Glamour, hvor hun optrådte 88 gange.

Theodora er del af en søskendeflok på fem. Hun har en lillebror, Prins Philippos samt tre ældre søskende, Prinsesse Alexia, Kronprins Pavlos og Prins Nikolaos. Prinsessen er tæt knyttet til det danske kongehus, og hun var blandt andet med til at fejre Kronprins Frederik, da han fyldte 50 år.

Powered by Labrador CMS