Prinsesse bliver mod sit ønske
Sveriges prinsesse Madeleine plejer at være i hjemlandet sommeren over. Men ikke i år.
Hvert år den 14. juli fejrer vores svenske naboer kronprinsesse Victorias fødselsdag med pomp og pragt. En fejring som hendes lillesøster, prinsesse Madeleine, altid rejser hjem fra USA for at deltage i.
I år glimrede hun dog ved sit fravær, skriver den svenske avis Expressen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Til daglig bor hun i Florida med sin mand, Chris O’Neill, og deres tre børn, og her er man stadig hårdt ramt af coronavirusset.
Det tvinger den 38-årige prinsesse til at blive i USA.
Bor i et af de hårdest ramte områder
Sommeren kommer således ikke til at stå på krebsegilder, bådture i den svenske skærgård eller søsterhygge for prinsesse Madeleine, som det ser ud nu.
– Årsagen er pandemien, at de bor i USA og følger de begrænsninger, der gælder der, siger det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren til avisen.
Og det er noget, der ærgrer den svenske prinsesse, der dog synes, det er vigtigere at følge landets retningslinjer.
– Prinsesse Madeleine havde ønsket at kunne komme til Öland og til Sverige, som hun plejer. Samtidig er det vigtigt at huske, at der kommer flere somre, siger Margareta Thorgren.
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill bor med deres tre børn i Pinecrest-området i Miami. Det er et af de områder, der er hårdest ramt af corona, skriver Expressen.