Annonce
Prinsesse er død
Den marokkanske prinsesse Lalla Malika er død
Annonce
Der er udbrudt landesorg i Marokko ovenpå nyheden om, at prinsesse Lalla Malika er død.
Det skriver Morocco World News.
Hun var faster til Marokkos nuværende konge Mohamed VI og datter af den tidligere konge Mohamed V.
Annonce
- Hele det marokkanske folk udtrykker deres dybeste og mest medfølende kondolencer til Hans Majestæt Kongen og til alle medlemmer af den kongelige familie ovenpå denne smertefulde begivenhed, lyder det i en officiel meddelelse fra den marokkanske regering ifølge Morocco World News.
Prinsessen var kendt for sit store humanitære arbejde, og hun var blandt andet præsident for Røde Halvmåne i Marokko.
Prinsesse Lalla Malika blev 88 år gammel.