Prinsesse: -Folk har en begrænsning i hjernen

Märtha Louise og hendes kæreste taler om sig selv og fordomme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den selvudråbte shaman Durek Verret, der er kæreste med norske prinsesse Märtha Louise, har mange jern i ilden. Han har blandt andet sin egen podcast, Ancient Wisdom Today, hvor han hver uge har besøg af forskellige gæster.

Denne uge er ifølge Dagbladet lidt specielt. Det er nemlig hans kæreste, der er gæst, skriver mediet.

Artiklen fortsætter under videoen

I deres omkring tre en halv time lange samtale kommer parret vidt omkring. De kommer blandt andet ind på deres eget forhold.

Her nævner Märtha Louise, at hun finder de mange reaktioner på, at hun har valgt netop Durek Verret som kæreste ganske morsomme.

Desuden, at hun mener, vi lever i en verden, der er præget af mange begrænsninger og fordomme, og at det i høj grad også gælder i hendes hjemland.

Folk har set sig vrede på mig, fordi jeg har valgt en kæreste, de ikke kan relatere til på grund af hudfarve. Men det handler ikke om farven, når man er sammen med mig. Men sådan er normen. Folk har en begrænsning i hjernen,” siger hun.

Prinsessen kommer også ind på en række andre forhold, hun mener, der er gældende i sit hjemland omkring parrets forhold. For eksempel, at Durek Verret ifølge nogle er af den forkerte nationalitet, at han er spirituel og at han må være skør, når han ofte udtaler sig, som han gør

De fleste, der er vrede over, vi er sammen, har aldrig mødt os. Men de har et billede af, hvem jeg bør være sammen med. De bliver sure og vrede på mig i stedet for at indse, vi godt kan have et kærligt, vidunderligt og utroligt forhold, selvom det strider mod det, der forventes historisk,” forklarer hun.

Under samtalen slår Märtha Louise også fast, at de mange fordomme strider imod den måde, hun selv betragter verden på.

Powered by Labrador CMS