Prinsesse har brud på rygsøjlen

Astrid af Belgien slemt skadet under selvtræning

Prinsesse Astrid af Belgien, der er kong Philippes yngre søster, er blevet ramt af brud på flere ryghvirvler.
Prinsesse Astrid af Belgien, der er kong Philippes yngre søster, er blevet ramt af brud på flere ryghvirvler.
Udgivet Opdateret

Det belgiske kongehus har meddelt, at prinsesse Astrid, der er kong Philippes yngre søster, er blevet ramt af en ulykke og har fået brud på flere ryghvirvler.

Ulykken er sket i forbindelse med en form for fysisk selvtræning i privat regi.

Det skriver Royal Central.

Skal holde sig i ro

Prinsessen er ikke blevet indlagt, men lægerne har 'beordret' hende til at holde sig i ro for at komme sig over bruddene.

Hendes kalender er i den forbindelse blevet ryddet for alle planlagte aktiviteter.

Ulykken kommer i kølvandet af, at også kong Philippe og dronning Mathilde har været 'sat ud af spillet'.

Kongeparret i corona-isolation

Kongeparret har været i corona-isolation efter at have været tæt på 'et yngre' familiemedlem, der er konstateret smittet med covid-19.

De er dog selv testet negative og kunne optage deres officielle pligter igen fra mandag den 6. september.

Der er ikke kommet oplysninger frem om, hvem det smittede familiemedlem er.

Powered by Labrador CMS