Prinsesse har fødselsdag i dag
I dag kan prinsesse Beatrix fejre sin fødselsdag.

Prinsesse Beatrix har fødselsdag. Hun fylder i dag, tirsdag, 79 år.
Hun nåede at være Hollands dronning i 33 år, men i 2013 abdicerede hun og overlod tronen til sin ældste søn Willem-Alexander.
Prinsesse Beatrix blev i 1966 gift med Claus von Amsberg. De fik sammen sønnerne Willem-Alexander, Johan Friso og Constantijn.
Ramt af glæder og ulykker
Prins Claus døde efter længere tids sygdom 6. oktober 2002.
I 2012 ramte endnu en tragedie den hollandske kongefamilie, skriver Billed-Bladet.
Prinsesse Beatrix’ næstældste søn, prins Johan Friso, kom ud for en alvorlig lavineulykke i Østrig.
Efter halvandet år i koma døde han 12. august 2013.
I følge ugebladet lever prinsesse Beatrix i dag en mere tilbagetrukket tilværelse som kongelig og nyder sine børn, svigerbørn og mange børnebørn.