Prinsesse hemmeligt gift

Prinsesse Beatrice har fået sin Edoardo Mapelli Mozzi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag morgen kunne den britiske prinsesse erklære sit ja og indlede sit ægteskab med den italienske Edoardo Mapelli Mozzi.

Det skriver The Sun.

Artiklen fortsætter efter videoen

Brylluppet var småt med omkring 20 deltagende gæster af hensyn til udbruddet af coronavirus, der fortsat buldrer i Storbritannien.

Blandt gæsterne var naturligt brudens forældre Sarah Ferguson og prins Andrew.

Men den britiske monark dronning Elizabeth var også en af de eksklusive gæster, der overværede det royale bryllup.

Brylluppet foregik i All Saints Chapel ved slottet i Windsor.

Det var da også på grund af monarken, at brylluppet skulle foregå i Windsor frem for London, som ellers hele tiden havde været planen.

Prinsesse Beatrice var nemlig så interesseret i, at dronning Elizabeth kunne deltage i brylluppet, at hun efter aftale med dronningen planlagde brylluppet til denne fredag morgen.

For brylluppet skulle afvikles, inden dronningen rejste til det skotske slot Balmoral.

Det var da også meget nemt for dronning Elizabeth og prins Phillip at deltage i brylluppet, da de siden udbruddet har boet isoleret på slottet i Windsor.

Undervejs har prinsesse Beatrice måttet foretage et hav af ændringer i planlægningen af sin store dag, der egentlig var planlagt til at foregå den 29. maj 2020.

Men det blev besluttet, før coronavirus ramte Storbritannien.

I maj måtte prinsessen da også kapitulere og indse, at hun og sin forlovede Edoardo Mapelli Mozzi ikke kunne byde velkommen til den reception, der var planlagt til at skulle afholdes på Buckingham Palace.

På det tidspunkt var det også usikkert om gommens italienske forældre kunne deltage.

Før det var brylluppet også ramt af adskillige udsættelser på grund af prins Andrews involvering i Jeffrey Epstein-sagen.

Prinsesse Beatrice blev forlovet med Edoardo Mapelli Mozzi i september 2019.

Powered by Labrador CMS