Prinsesse i rasende opslag

Den norske prinsesse banker i bordet på sin Instagram-profil

Norske prinsesse Märtha Louise.
Udgivet Opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise er helt oppe i det røde felt i et nyt opslag på Instagram.

Det sker efter en af hendes veninder, præsten Margit Lovise Holte, har følt behov for at tage til genmæle mod en mandlig kollega.

Ked af debatten

Denne ønsker ikke at foretage kirkelige handlinger med kvindelige præster.

"Jeg er så stolt af dig, Margit Lovise Holte min soul-sister, for at stå op for kvinders rettigheder, når dine mandlige præstekolleger viser deres respektløshed over for kvindelige præster,"  indleder hun sit opslag.

"Jeg er ked af, at debatten om kvindelige præster stadig foregår i 2021. At der stadig er mænd, der har frækhed til at argumentere mod kvindelige præster," fortsætter hun.

Ikke første gang

Det er slet ikke første gang, Märtha Louise råber op på Instagram i spørgsmål med politisk islæt.

Ifølge Svensk Damtidning skete det også efter politi-drabet på den sorte amerikaner George Floyd den 25. maj 2020.

"Hvem er disse monstre med forvrængede tanker, der tror, ​​de har ret til at dræbe på grund af forskelle i hudfarve,” skrev hun dengang. 

Powered by Labrador CMS