Prinsesse og greve afslører: -Sådan faldt vi for hinanden

Selv om de stod i hver deres skilsmisse, blev de ramt af Amors pil.

Prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille er flyttet sammen. Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille taler for første gang ud om, hvordan de fandt sammen. Det fortæller parret til Billed-Bladet.

Både prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille stod midt i en skilsmisse, da kærligheden atter ramte dem.

20 års ægteskab sluttede for prinsesse Alexandra, der dengang dannede par med grev Jefferson. Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille blev skilt fra Caroline Søeborg Ohlsen, skriver ugebladet.

Har kendt hinanden hele livet

Parret har kendt hinanden gennem hele livet, men Amors pil ramte dem først i 2017:

– Pludselig så jeg Alexandra i et helt andet lys, fortæller Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille til Billed-Bladet.

– Og omvendt. Jeg havde heller ikke drømt om noget i denne retning, men jeg tror på, der er tid for alting, tilføjer prinsesse Alexandra.

Parret er flyttet sammen. De bor sammen på Egeskov Slot på Fyn.

Powered by Labrador CMS