Prinsesse sender sød fødselsdagshilsen
Prins Andrews yngste datter delte en helt speciel hilsen til sin far på hans 60 års fødselsdag.
Prinsesse Eugenie havde en helt speciel hilsen til sin far, prins Andrew, da han torsdag den 19. februar kunne fejre 60 års fødselsdag. Den kom i form af et opslag hun delte på sin Instagram-profil med ordene: “Tillykke med fødselsdagen papa!”. Det skriver Hello Magazine.
Artiklen fortsætter under videoen
Det specielle ved hilsenen var, at den indeholder et gammelt foto af far og datter, hvor hun sidder på en pony, der holdes af ham.
Af opslaget fremgår det også, at fotografen bag billedet er prinsessens mor, Sarah Ferguson.
Flere andre familiemedlemmer lykønskede også prisen via de sociale medier. Blandt andet hans eks-hustru, Sarah Ferguson, der skrev: “Tillykke med 60 års fødselsdagen til Andrew” og som lod ordene få følge af et sort-hvidt foto af Andrew, hvor han sidder i en sofa i hjemmet i Windsor.
Også dronningen delte et par ord og fotos med sin søn.
“På denne dag i 1960 blev prins Andrew født på Buckingham Palace, det første barn født af en regerende monark i 103 år. Tillykke med fødselsdagen til hertugen af York”, skrev hun.
Prins Andrew fejrede den sin runde dag privat. Ifølge Hello Magazine i selskab med sine døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, samt Sarah Ferguson, som han har bevaret et tæt venskab med på trods af deres skilsmisse.