Prinsessen og shamanen hygger sig med Hollywoodpar
For første gang i meget lang tid viser prinsesse Märtha Louise sig for offentligheden.
Det er ikke meget offentligheden har set til norske prinsesse Märtha Louise siden årsskiftet. Faktisk har hun ikke hverken været portrætteret i medierne siden hun deltog i sin eks-mands, Ari Behn, bisættelse den 3. januar.
Artiklen fortsætter under videoen
Men nu er hun tilsyneladende kommet frem fra sit skjul. Det fortæller norske VG.
Mediet skriver, at hendes kæreste, den selv-udråbte shaman Durek Verret, natten til tirsdag den 3. marts postede et opslag med et tilhørende foto på sin Instagram-profil.
“Tilbringer tiden med mine kreative venner og familie”, skriver shamanen blandt andet i opslaget.
Ud over prinsesse Märtha Louise og Durek Verret er også Hollywood-parret, skuespilleren James Van Der Beek og hans hustru Kimberly, med på billedet. Det kunne tyde på, at prinsessen og shamanen lige nu befinder sig i Los Angeles.
James Van Der Beek er ikke mindst kendt for sin hovedrolle i TV-serien Dawson’s Creek fra 1998 til 2003.
Hvorvidt prinsessens tre døtre, Maud Angelica, Emma Tallulah og Leah Isadora, også er i Los Angeles fremgår ikke. Men det er nok tvivlsom, da den svenske skole netop er startet igen efter at have holdt vinterferie.