Prinsessen spottet sammen med kæresten
Märtha Louise og Durek Verret set gå hånd i hånd i Los Angeles
Corona-pandemien og de restriktioner den har medført, har sat en kæp i hjulet for mangt og meget.
Også for prinsesse Märtha Louise af Norge og hendes kæreste, Durek Verret, som ikke har haft mulighed for at se hinanden, siden han var i Norge i forbindelse med julen.
Men nu er de ifølge Svensk Damtidning sammen igen.
Hånd i hånd i Los Angeles
Det viser nye billeder, hvor man ser parret gå hånd i hånd i Los Angeles, hvor han bor.
Hun skulle angiveligt også være set i et fitnesscenter sammen med en veninde og i mondæne Beverly Hills med sin kæreste.
Planer om at flytte sammen
Prinsessen sagde i det tidlige forår, at hun har planer om at rykke til USA og flytte sammen med Durek Verret i hans hus, hvor der også er rigelig plads til hendes tre døtre.
- Lige nu gør covid-19 det svært, men vi planlægger at flytte. Børnene kommer selvfølgelig med, sagde hun dengang.
Nu ser tingene heldigvis ud til at lette, så hvem ved. Måske er planerne tæt på at blive realiseret.