Prinsessens forlovede får nej

Durek Verretts ansøgning om særligt varemærkenavn fejet af bordet

Offentliggjort Sidst opdateret

I mere end et år har norske prinsesse Märtha Louises forlovede, Durek Verrett haft en ansøgning om patent på et særligt varemærke, 'The Princess and the Shaman' liggende til behandling hos den amerikanske patentstyrelse .

Nu har han ifølge norsk TV2 fået besked om, at ansøgningen ikke længere er aktiv.

Afvist og erklæret ugyldig

"Varemærkeansøgningen er blevet afvist eller erklæret ugyldig af patentkontoret," fremgår det af dokumenter i sagen, som kanalen har fået adgang til.

Helt i overensstemmelse med en aftale, de har indgået med det norske kongehus, har Märtha Louise og hendes forlovede ingen planer om at benytte hendes titel kommercielt.

Fortsætter kampen

Alligevel vil Durek Verret ifølge sin manager fortsat kæmpe for at få det tilkendt. 

- Der er stadig et ønske om det samme, nemlig at forhindre andre i at bruge varemærket. Så nu vil vi undersøge, hvad der kan være sket, og forsøge at få genoptaget behandlingen, siger han til TV2.

Norske prinsesse Märtha Louise
Norske prinsesse Märtha Louise
Powered by Labrador CMS