Prinsesses shaman-kæreste fanget nøgen

Det har været lidt af en omvæltning for shamanen Durek Verret at blive kæreste med prinsesse Märtha Louise.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om shamanen Durek Verrett har omgivet med kendte skuespillerinder som Gwneth Paltrow og Renée Zellweger, så er det først, efter han er blevet kærester med den norske prinsesse Märtha Louise, at han er blevet udsat for paparazzier.

Under en ferie, som parret var på, dummede shamanen sig da også gevaldigt. Så gevaldigt at det blev påtalt af kæresten, skriver Svensk Damtidning.

Artiklen fortsætter efter videoen

Paparazzi i busken

Da Durek Verrett og prinsesse Märtha Louise var på ferie i Tyrkiet opdagede shamanen virkelig, hvad der kan ske af ulykker, når der er paparazzier til stede.

I podcasten The Life Stylist Podcast fortæller han om en episode, hvor han blev fanget i en kompromitterende situation.

– Jeg ser en fotograf i en busk og et kamera, der blitzer. Jeg går tilbage til villaen, og min kæreste ruller gardinerne ned. Så siger hun til mig: ‘Du kan ikke tage dit tøj af foran vinduet mere. De kan se dig. De kan se gennem vinduet. Det må du lære’, fortæller shamanen.

Overvældet af pressen

Shamanen giver da også udtryk for, at han har været overvældet over den interesse, der har været for ham fra pressens side, siden det i maj 2019 blev kendt, at han og prinsessen var i et forhold sammen.

Første gang han ankom til Norge, var han ved at vælte over sin egen bagage, fordi der var så mange fotografer i lufthavnen, fortæller han.

Men han forklarer da også, at han allerede nu har accepteret, at det er sådan hans liv sammen med prinsesse Märtha Louise kommer til at se ud. Shamanen mener også, at han har styr på, hvordan han agerer bedst muligt, så en paparazzi ikke fanger ham i en pinlig situation igen.

Powered by Labrador CMS