Prinsesses store dag er i fare
Corona-pandemien kan betyde, at prinsesse Beatrice´s bryllup må udsættes.
Det kan være, at prinsesse Beatrice kommer til at kigge langt efter sit planlagte bryllup med Epo Mapelli Mozzi. Brylluppet er planlagt til at skulle stå i Royal St. James’s Palace den 29. maj.
Artiklen fortsætter under videoen
Men det kan den huserende coronavirus pandemi sætte en stopper for. Det skriver flere britiske medier. Blandt andet The Telegraph.
Der er nemlig opstået tvivl om gæstelisten. Ikke mindst omkring brudgommes forældre og øvrige familie.
De stammer nemlig fra regionen Lombardiet i det nordlige Italien, som er et af de hårdest ramte områder i Europa.
Nøjagtigt som det er tilfældet med Danmark, er Italien stort set lukket ned. Det indebærer blandt andet at flytrafikken fra regionen og andre dele af Italien er sat på stand by.
Mirror skriver, at et par andre VIP gæster meget vel kan vælge brylluppet fra, såfremt virus spredningen ikke kommer under kontrol, men fortsætter med at spredes i Storbritannien.
Det er dronning Elizabeth og prins Philip, som er henholdsvis 93 og 99 år og som derfor ifølge den royale forfatter Phil Dampier ikke må udsættes for selv den mindste smitte-risiko.
“Ikke i deres høje alder”, siger han.
Men meget kan selvfølgelig ændre sig inden den 29. maj.