Prisregn efter strejke

Ved 'Writers Guild Awards' omtalte værten Niecy Nash-Betts sidste års strejke blandt amerikanske manuskriptforfatterne 

Offentliggjort Sidst opdateret

Tv-serien 'Succession' vandt søndag to priser ved den årlige prisuddeling 'Writers Guild Awards' i Los Angeles og New York City.

Det skriver underholdningsmediet Variety.

Det var den første afholdning af Writers Guild Awards, efter at medlemmer af Fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere (WGA) i foråret sidste år gik i strejke.

Strejken medførte blandt andet, at dette års prisuddeling blev udskudt til april.

Kæmpede for lige løn

På scenen i Los Angeles påtalte aftenens vært, skuespillerinden Niecy Nash-Betts sidste års strejkeforløb.

- Vi kæmpede for lige løn, lige plads til at udtale os, og for vores ret til at nå med til slutningen af en sæson på ti afsnit, sagde hun ifølge Variety.

I oktober sidste år gav fagforeningens medlemmer grønt lys til en treårig aftale med flere filmselskaber og streamingtjenester.

Aftalen indeholder blandt andet en lønstigning og beskyttelse af manuskripter over for kunstig intelligens i branchen.

Succession har også ved andre prisuddelinger vundet flere priser. (Arkivfoto)

De modtog priser

Priserne gik til de bedste manuskriptforfattere bag årets film og tv-serier. Desuden blev teater, dokumentar og computerspil hyldet.

"Succession", der handler om et mediedynasti og den dysfunktionelle familie bag, vandt priserne for henholdsvis Bedste Dramaserie- og Episode.

'The Bear' vandt prisen for Bedste Komedieserie, mens 'Beef' fra Netflix vandt prisen for Bedste Miniserie.

Prisen for Bedste Nye Serie gik til 'The Last of Us' på HBO, mens 'Last Week Tonight with John Oliver' vandt i kategorien Bedste Talkshow.

'Succession' har vundet flere titler ved andre prisuddelinger. 

Powered by Labrador CMS