Prisvindende instruktør død

Blev 91 år gammel

Udgivet Opdateret

Den franske filmlegende Jean-Louis Trintignant, der fik sit gennembrud i 1950'erne sammen med Brigitte Bardot, er afgået ved døden.

Det oplyser familien ifølge AFP. 

Hovedrolle i prisvindende film

En af de senere film, hvor Trintignant spillede hovedrollen, var den østrigske instruktør Michael Hanekes film "Amour" fra 2012 om et aldrende par, hvor demens, sygdom og død rammer. 

Det var en film, der blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes.

Indspillede over 100 film

I sin karriere nåede han at indspille 130 film. Og bare for at nævne nogle få, så var det den polske instruktør Krzysztof Kieslowskis "Tre Farver: Rød", Costa-Gavras' "Z" og Bernardo Bertoluccis' "Medløberen".

Eller den unge Trintignant og Bardot i Roger Vadims film "Gud skabte kvinden" fra 1956.

Ramt af tragedie

En tragedie ramte ham, da hans datter, Marie Trintignant - hun selv en berømt skuespiller - i 2003 blev tævet ihjel af sin partner, rockstjernen Bertrand Cantat.

- Han ledsagede vores liv gennem fransk film. Det er et blad, der er vendt for et vidunderlig kunstnerisk talent og en vidunderlig stemme, siger præsident Emmanuel Macron, efter han på en messe i Paris er har fået fortalt om Trintignants død.

Jean-Louis Trintignant er ikke længere i blandt os, oplyser familien.
Jean-Louis Trintignant er ikke længere i blandt os, oplyser familien.
Powered by Labrador CMS