Provokatør tog stoffer til terapi

- Jeg var røget ned i et hul, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Kunstner og provokatør Kristian von Hornsleth tyede til stoffer i en hård periode af sit liv. 

Det afslører han i radioprogrammet 'Ringdal og Kristensen' på 27syv.

– Jeg gjorde det for omkring halvandet år siden. Jeg var røget ned i et hul og følte bare, jeg gjorde det samme. Og kun gjorde tingene for pengene, der fulgte med, forklarer kunstneren.

Gjorde det tre gange 

Kristian von Hornsleth har taget 400 milligram af det euforiserende stof tre gange under ganske specielle forhold.

Kunstneren var nemlig i terapi og blev overværet af en instruktør, da han gjorde det. 

Mens terapien stod på, lå han i en speciel seng med tunge kugledyner i op til seks timer.

Stofferne har hjulpet

Og det har rent faktisk vist sig, at stofferne og terapien har givet provokatøren fornyet energi og inspiration.

 Det har hjulpet ham til at flytte fokus væk fra alle de kedelige ting i hans liv og være "mere ligeglad med alt det dårlige", fortæller han.

Kristian von Hornsleth tog MDMA tre gange.
Kristian von Hornsleth tog MDMA tre gange.
Powered by Labrador CMS